Fordele ved solceller på taget

Solceller på taget er blevet en populær løsning for mange husejere og virksomheder, der ønsker at drage fordel af vedvarende energi. Denne teknologi har udviklet sig markant over de seneste år, hvilket har gjort den mere tilgængelig og økonomisk fordelagtig. Her er nogle af de primære fordele ved at installere solceller på taget:

1. Reducerede energiomkostninger

En af de mest umiddelbare fordele ved solceller er reduktionen i energiomkostninger. Ved at generere din egen elektricitet kan du markant reducere din elregning. I mange tilfælde kan solceller producere nok energi til at dække størstedelen af en husstands behov, især i solrige perioder.

2. Miljømæssige fordele

Solenergi er en ren, vedvarende energikilde, der ikke producerer drivhusgasser under produktionen af elektricitet. Ved at skifte til solenergi kan du reducere din CO2-udledning og dermed bidrage til at bekæmpe klimaforandringer. Dette er en væsentlig fordel for miljøet sammenlignet med fossile brændstoffer, som udleder store mængder CO2 og andre skadelige stoffer.

3. Øget ejendomsværdi

Installationen af solceller kan øge værdien af din ejendom. Potentielle købere ser ofte solceller som en attraktiv tilføjelse, da de lover lavere energiomkostninger og en bæredygtig energikilde. Dette kan gøre din ejendom mere attraktiv på markedet og potentielt øge salgsprisen.

4. Energi uafhængighed

Med solceller kan du blive mere selvforsynende med energi. Dette betyder, at du er mindre afhængig af elnettet og de tilhørende energipriser, som kan være udsat for prisstigninger. I tilfælde af strømudfald kan du også have en stabil energikilde, hvis du kombinerer solcellerne med et batterisystem.

5. Statstilskud og skattefordele

Mange regeringer tilbyder økonomiske incitamenter for at fremme installationen af solenergi. Disse incitamenter kan inkludere tilskud, skatterabatter og feed-in-tariffer, hvor du får betaling for den overskydende energi, du leverer tilbage til elnettet. Dette kan reducere de initiale investeringsomkostninger og gøre solceller endnu mere økonomisk attraktive.

6. Lave vedligeholdelses omkostninger

Solcelleanlæg kræver minimal vedligeholdelse. Efter installationen er de fleste systemer designet til at fungere i 25-30 år med lidt behov for vedligeholdelse. Regelmæssig rengøring og en årlig inspektion er ofte alt, der er nødvendigt for at sikre optimal ydeevne.

7. Teknologiske fremskridt og æstetiske forbedringer

Teknologien bag solceller bliver konstant forbedret. Moderne solcellepaneler er mere effektive, har længere levetid og kan integreres bedre i tagdesigns, hvilket gør dem mindre synlige og mere æstetisk tiltalende. Der findes også muligheder for solcelletagsten, som kan erstatte traditionelle tagmaterialer helt.

Konklusion

Solceller på taget tilbyder en bred vifte af fordele, fra økonomiske besparelser og øget ejendomsværdi til miljømæssige fordele og energiuafhængighed. Med de mange statstilskud og skattefordele, der er tilgængelige, samt de lave vedligeholdelsesomkostninger, er solceller en attraktiv investering for både private boligejere og virksomheder, der ønsker at bidrage til en bæredygtig fremtid.

Vil du læse mere om de løsninger der findes indenfor solceller på taget, så klik på linket her, og læs indlægget:

• Solcelle løsninger til taget.

Hvorfor retningen på dine solceller har en betydning.

Solceller bliver i stigende grad et populært valg for dem, der ønsker at producere deres egen elektricitet og reducere deres miljøaftryk. Men det er ikke nok blot at installere solceller på taget; det er også afgørende at overveje, hvilken retning solcellerne peger imod. Dette kan have stor indflydelse på, hvor meget energi dine solceller kan producere. I denne artikel vil vi udforske betydningen af solcellernes retning, og hvordan man kan optimere deres placering for at maksimere energiudbyttet.

Nord, Syd, Øst eller Vest: Hvad er bedst?

1. Sydvendte solceller

   • Optimal energiudbytte: I Danmark og mange andre nordlige halvkugle-lande er det generelt bedst at placere solcellerne mod syd. Dette skyldes, at solen bevæger sig hen over den sydlige himmel, og solcellerne dermed får mest muligt direkte sollys i løbet af dagen.
   • Årstidernes indflydelse: Sydvendte solceller har også den fordel, at de kan udnytte solens stråler både om sommeren og om vinteren. Selv om sommerdage er længere, giver en sydvendt retning en stabil produktion året rundt.

2. Øst- og Vestvendte solceller

   • Morgensol vs. eftermiddagssol: Østvendte solceller fanger mere morgensol, mens vestvendte solceller fanger mere eftermiddagssol. Dette kan være fordelagtigt, hvis man har et højt energiforbrug enten tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen.
   • Ulemper: Disse retninger vil dog generelt producere mindre energi sammenlignet med sydvendte solceller, da de kun får direkte sollys i halvdelen af dagen.

3. Nordvendte solceller

   • Minimalt energiudbytte: I Danmark vil nordvendte solceller være den mindst effektive løsning, da de får meget lidt direkte sollys. De kan dog stadig producere en vis mængde energi, især i sommermånederne, men generelt vil udbyttet være væsentligt lavere.

Vinkel og hældning

Udover retningen på solcellerne, spiller vinklen og hældningen også en vigtig rolle i at maksimere energiudbyttet. Den ideelle hældning varierer afhængigt af breddegrad og lokale vejrforhold. I Danmark er en hældning på omkring 30-40 grader ofte anbefalet for optimal ydeevne.

Tagets form og skyggeforhold

Når man overvejer solcellernes retning, bør man også tage hensyn til tagets form og skyggeforhold. Skygger fra træer, skorstene eller andre bygninger kan markant reducere solcellernes effektivitet. Det er vigtigt at sikre, at solcellerne får så meget direkte sollys som muligt i løbet af dagen.

Konklusion

Retningen på dine solceller har stor betydning for, hvor meget energi de kan producere. I Danmark er sydvendte solceller typisk den bedste løsning, da de får mest direkte sollys i løbet af dagen og året. Øst- og vestvendte solceller kan være nyttige afhængigt af dit specifikke energiforbrugsmønster, mens nordvendte solceller generelt bør undgås, medmindre der er ingen anden mulighed. Ved at tage højde for både retning, hældning og skyggeforhold kan du maksimere din solenergi-produktion og gøre din investering i solceller så effektiv som muligt.

Hvad er solceller lavet af?

Solceller, også kendt som fotovoltaiske celler, er teknologi, der konverterer sollys direkte til elektricitet. Denne teknologi har set en betydelig udvikling og udbredelse i de senere år, i takt med at verden søger bæredygtige energikilder. Men hvad er solceller egentlig lavet af, og hvordan fungerer de?

Materialer i solceller

Solceller er primært lavet af halvledermaterialer, som er nøglekomponenterne i processen med at omdanne solenergi til elektrisk energi. Her er de vigtigste materialer, der anvendes i solceller:

1. Silicium (Si):

   • Silicium er det mest almindelige materiale, der bruges i solceller. Det findes i to hovedformer:
     • Monokrystallinsk silicium: Dette er højrent silicium, som er dannet af en enkelt kontinuerlig krystalstruktur. Solceller lavet af monokrystallinsk silicium er kendt for deres høje effektivitet og længere levetid.
     • Polykrystallinsk silicium: Dette består af mange små siliciumkrystaller. Det er billigere at producere end monokrystallinsk silicium, men har en lidt lavere effektivitet.

2. Tyndfilmsteknologier:

   • Disse teknologier bruger meget tyndere lag af halvledermaterialer sammenlignet med traditionelle siliciumbaserede solceller. Nogle af de mest anvendte materialer inkluderer:
     • Cadmiumtellurid (CdTe): Dette materiale er kendt for sin lave produktionsomkostning og relativt høj effektivitet.
     • Kobber-indium-gallium-selenid (CIGS): Disse solceller er fleksible og kan fremstilles på forskellige underlag, hvilket giver dem unikke anvendelsesmuligheder.
       
       Du kan også trykke på linket her, og læse om hvad fordele der er, når vi snakker tyndfilmssolceller, og dets CO2 aftryk på klimaet.

3. Perovskitter:

   • En nyere udvikling inden for solcellematerialer er perovskitter, som har vist sig at have høj effektivitet og lav produktionsomkostning. De er sammensat af en kombination af organisk og uorganisk materiale og har potentialet til at revolutionere solcelleindustrien.

Andre komponenter i solceller

Ud over de primære halvledermaterialer består solceller også af andre vigtige komponenter:

• Antirefleksbelægninger: Disse belægninger reducerer tab af sollys ved at minimere refleksionen fra solcellens overflade, hvilket øger effektiviteten.
• Metalkontakter: Metalkontakterne, typisk lavet af sølv eller aluminium, bruges til at lede den elektriske strøm, der genereres i solcellen, ud til det elektriske kredsløb.
• Beskyttende lag: Solceller er ofte indkapslet i beskyttende lag af glas eller plast for at beskytte dem mod vejrpåvirkninger og mekaniske skader.

Hvordan fungerer solceller?

Solcellers funktionalitet er baseret på fotovoltaisk effekt, hvor lysenergi (fotoner) absorberes af halvledermaterialet og genererer elektrisk strøm. Processen sker i følgende trin:

1. Lysabsorption: Når sollys rammer solcellens overflade, absorberes fotonerne af halvledermaterialet.
2. Elektron-excitement: Energien fra fotonerne exciterer elektroner i halvledermaterialet, hvilket betyder, at elektronerne får nok energi til at bevæge sig fra deres oprindelige position.
3. Dannelsen af elektriske huller: Når elektronerne exciteres, efterlader de "huller" i deres oprindelige position. Disse huller fungerer som positive ladningsbærere.
4. Elektron-bevægelse: Elektronerne bevæger sig mod den ene side af solcellen, mens hullerne bevæger sig mod den modsatte side, hvilket skaber en elektrisk strøm, når solcellen er forbundet i et kredsløb.

Konklusion

Solceller er komplekse teknologier, der bygger på avancerede materialer og principper. De mest almindelige materialer inkluderer forskellige former for silicium samt nye og lovende materialer som perovskitter. Ved at forstå de materialer og mekanismer, der gør solceller mulige, kan vi bedre værdsætte deres rolle i overgangen til bæredygtige energiløsninger.

Batterier til dit solcelleanlæg

Et batteri koblet til et solcelleanlæg kan spille flere vigtige roller:

1. Energilagring:

   • Dagtimer: Når solcelleanlægget producerer mere elektricitet end det, der bruges, lagrer batteriet den overskydende energi.
   • Nattimer: Når solcelleanlægget ikke producerer elektricitet (f.eks. om natten), kan den lagrede energi i batteriet bruges til at forsyne hjemmet eller anlægget.

2. Stabilisering af strømforsyningen:

   • Spændingsregulering: Batteriet kan hjælpe med at udjævne spændingsudsving ved at levere strøm, når solproduktionen varierer, f.eks. på grund af skyer.
   • Backup-strøm: I tilfælde af strømafbrydelser kan batteriet fungere som en nødstrømskilde og sikre, at kritiske apparater fortsat har strøm.

3. Økonomiske fordele:

   • Reduktion af energiregning: Ved at bruge lagret energi i stedet for at købe strøm fra elnettet i perioder med høj elpris, kan man reducere energiregningen.
   • Net metering: Hvis lovgivningen tillader det, kan overskydende energi, der ikke kan lagres i batteriet, sælges tilbage til elnettet, hvilket kan give økonomiske incitamenter.

4. Energieffektivitet og selvforsyning:

   • Øget selvforsyning: Ved at lagre egenproduceret energi kan man blive mere selvforsynende og mindre afhængig af elnettet.
   • Energieffektivitet: Optimal udnyttelse af den producerede solenergi kan forbedres ved at bruge et batteri, da det muliggør brug af energien på et senere tidspunkt, hvor behovet er størst.

5. Miljømæssige fordele:

   • Reduktion af CO2-udledning: Ved at maksimere brugen af solenergi og minimere afhængigheden af fossile brændsler kan et batterisystem bidrage til en reduktion i CO2-udledningen.
   • Bæredygtig energi: Solcelleanlæg med batterier fremmer anvendelsen af vedvarende energi og kan være en del af en bæredygtig energiløsning.

Sammenfattende giver et batteri koblet til et solcelleanlæg mulighed for at optimere brugen af den producerede solenergi, øge pålideligheden af strømforsyningen, reducere omkostningerne, og fremme en mere bæredygtig energibrug.

Polikroskulinske og monokroskulinske solceller: En sammenligning

Solceller er en afgørende teknologi i den globale omstilling til bæredygtig energi. De omdanner solens stråler direkte til elektricitet og spiller en central rolle i at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer. Blandt de mest udbredte typer solceller er polikroskulinske og monokroskulinske solceller, der begge har deres egne unikke egenskaber og anvendelsesområder. Denne artikel udforsker forskellene mellem disse to typer solceller og deres respektive fordele og ulemper.

Monokroskulinske solceller

Monokroskulinske solceller, ofte blot kaldet monokrystallinske solceller, er fremstillet af en enkelt krystalstruktur, typisk af silicium. Denne type solceller er kendt for deres høje effektivitet, som ofte ligger mellem 18% og 22%. Dette skyldes, at elektronerne har lettere ved at bevæge sig gennem den ensartede krystalstruktur, hvilket minimerer tab af energi.

Fordele:

• Høj effektivitet: Monokroskulinske solceller er blandt de mest effektive på markedet.
• Længere levetid: På grund af den ensartede struktur er de mere modstandsdygtige over for nedbrydning, hvilket giver dem en længere levetid.
• Æstetik: De har ofte en ensartet sort farve, som gør dem visuelt tiltalende, især i boligområder.

Ulemper:

• Højere omkostninger: Fremstillingen af monokroskulinske solceller er mere kompleks og dyrere, hvilket afspejles i prisen.
• Effektivitetstab ved høje temperaturer: Selvom de generelt er effektive, kan deres ydeevne falde ved meget høje temperaturer.

Polikroskulinske solceller

Polikroskulinske solceller, også kendt som polykrystallinske eller multikrystallinske solceller, er sammensat af mange siliciumkrystaller, der er smeltet sammen. Denne type solceller har en lavere effektivitet, typisk mellem 15% og 18%, hvilket skyldes den mere uregelmæssige krystalstruktur, der skaber flere hindringer for elektronerne.

Fordele:

• Lavere produktionsomkostninger: Produktionen af polikroskulinske solceller er mindre ressourcekrævende, hvilket gør dem billigere at fremstille.
• Bredere anvendelse: På grund af deres lavere pris er polikroskulinske solceller ofte brugt i store kommercielle anlæg, hvor omkostninger er en afgørende faktor.
• Bedre ydelse ved høje temperaturer: Disse solceller er generelt mere temperaturstabile end monokroskulinske solceller.

Ulemper:

• Lavere effektivitet: De er mindre effektive end monokroskulinske solceller, hvilket betyder, at der kræves mere plads for at generere samme mængde energi.
• Mindre æstetisk tiltalende: Polikroskulinske solceller har en blålig farve og en mere broget udseende, som nogle brugere finder mindre attraktivt.

Anvendelsesområder og valg af solcelletype

Valget mellem polikroskulinske og monokroskulinske solceller afhænger af en række faktorer, herunder budget, plads og æstetiske præferencer. For privatpersoner, der ønsker det mest effektive system på et begrænset tagareal, kan monokroskulinske solceller være det bedste valg. De, der søger en omkostningseffektiv løsning til store installationer, vil sandsynligvis vælge polikroskulinske solceller.

Fremtidsperspektiver

Teknologiske fremskridt inden for begge typer solceller fortsætter med at forbedre deres effektivitet og reducere produktionsomkostningerne. Forskning i nye materialer og produktionsmetoder kan føre til endnu mere effektive og overkommelige solceller i fremtiden, hvilket yderligere vil styrke solenergiens rolle som en bæredygtig energikilde.

Konklusion

Polikroskulinske og monokroskulinske solceller tilbyder begge effektive løsninger til at udnytte solens energi, men med forskellige styrker og svagheder. Valget mellem dem afhænger af de specifikke krav til hver enkelt installation, herunder omkostninger, plads og æstetik. Uanset hvilken type der vælges, bidrager begge til at reducere CO2-udledningen og fremme en mere bæredygtig fremtid.

Tyndfilms Solpaneler: Teknologiens Fremtid inden for Solenergi

Tyndfilms solpaneler repræsenterer en revolutionerende udvikling inden for solenergiteknologi. Mens traditionelle solceller, såsom monokrystallinske og polykrystallinske, er baseret på siliciumskiver, udnytter tyndfilms solceller avancerede materialer og produktionsmetoder, der giver dem unikke fordele i forhold til konventionelle solpaneler. Denne artikel udforsker tyndfilms solpanelers teknologi, deres fordele og ulemper, samt deres potentielle anvendelsesområder.

Hvad er tyndfilms solpaneler?

Tyndfilms solpaneler er lavet ved at deponere et eller flere lag af fotovoltaiske materialer på en underliggende overflade, som kan være glas, plast eller metal. Disse lag er ekstremt tynde—ofte kun nogle få mikrometer—hvilket adskiller dem fra de tykkere siliciumskiver, der anvendes i traditionelle solceller.

De mest almindelige materialer, der anvendes i tyndfilms solceller, inkluderer:

• Cadmiumtellurid (CdTe): Et af de mest udbredte materialer, kendt for sin effektivitet og omkostningseffektivitet.
• Kobber-Indium-Gallium-Selenid (CIGS): Et andet populært valg, der kombinerer høj effektivitet med fleksibilitet.
• Amorft silicium (a-Si): Bruges typisk til små applikationer som solcelledrevne regnemaskiner og ure.

Fordele ved tyndfilms solpaneler

1. Fleksibilitet: En af de største fordele ved tyndfilms solpaneler er deres fleksibilitet. De kan fremstilles på fleksible materialer, hvilket gør det muligt at anvende dem på overflader, hvor stive paneler ikke er praktiske, såsom buede tage, bærbare enheder og endda tekstiler.

2. Lavere produktionsomkostninger: Tyndfilms solpaneler kræver mindre materiale og energi at producere sammenlignet med krystallinske solceller. Dette gør dem billigere at fremstille, hvilket kan resultere i lavere omkostninger for forbrugerne.

3. Bedre ydeevne under svage lysforhold: Disse paneler klarer sig typisk bedre under diffuse lysforhold, såsom overskyede dage eller i skygge, hvilket gør dem til en attraktiv mulighed i områder med mindre solskin.

4. Letvægtsdesign: Tyndfilms solpaneler er betydeligt lettere end deres krystallinske modparter, hvilket gør dem lettere at installere og mindre belastende for bygninger og strukturer.

Ulemper ved tyndfilms solpaneler

1. Lavere effektivitet: Tyndfilms solpaneler har generelt en lavere effektivitet end monokrystallinske og polykrystallinske solceller. Dette betyder, at de kræver mere plads for at producere den samme mængde energi.

2. Kortere levetid: De har typisk en kortere levetid og højere nedbrydningsrate sammenlignet med siliciumbaserede solceller, hvilket kan påvirke deres langvarige økonomiske fordele.

3. Miljøhensyn: Materialer som cadmiumtellurid (CdTe) indeholder giftige elementer, der kan udgøre miljø- og sikkerhedsrisici, hvis de ikke håndteres korrekt ved slutningen af deres levetid.

Anvendelsesområder for tyndfilms solpaneler

1. Bærbare Enheder: På grund af deres fleksibilitet og lette vægt anvendes tyndfilms solceller ofte i bærbare solopladere og andre små elektroniske enheder, hvor traditionelle solceller ville være upraktiske.

2. Bygningsintegrerede Solpaneler (BIPV): Tyndfilms teknologi gør det muligt at integrere solpaneler direkte i bygningers facader, tage eller vinduer, hvilket gør dem til en attraktiv mulighed for arkitektoniske anvendelser.

3. Store Solfarme: Selvom de kræver mere plads, kan tyndfilms solpaneler stadig være økonomisk fordelagtige i store solfarme, især i områder med lavere solintensitet eller hvor jordomkostningerne er lave.

Fremtidsperspektiver

Med løbende teknologiske fremskridt, især inden for materialeforskning og produktionsprocesser, forventes tyndfilms solpanelers effektivitet at stige, hvilket vil gøre dem til en stadig mere konkurrencedygtig teknologi på markedet for solenergi. Samtidig arbejder forskere på at udvikle miljøvenligere alternativer til eksisterende materialer, hvilket kan mindske de miljømæssige risici.

Konklusion

Tyndfilms solpaneler tilbyder en unik kombination af fleksibilitet, lavere omkostninger og gode præstationer under svage lysforhold, hvilket gør dem til en vigtig teknologi i udviklingen af solenergi. Selvom de i dag har nogle ulemper sammenlignet med traditionelle solpaneler, kan deres særlige egenskaber åbne for nye anvendelsesområder, hvor konventionelle solceller ikke kan anvendes. Som forskningen fortsætter, vil vi sandsynligvis se tyndfilms solpaneler spille en stadig større rolle i den globale omstilling til vedvarende energi.

Kort Introduktion til CIGS Teknologi i Solceller

CIGS-teknologi er en avanceret form for tyndfilmsolceller, som står for Copper Indium Gallium Selenide. Denne teknologi er blevet mere populær inden for solenergiindustrien på grund af dens effektivitet, fleksibilitet og omkostningseffektivitet.

Hvad er CIGS?

CIGS-solceller består af en tynd film af kobber, indium, gallium og selen, der sammen danner et halvledermateriale, som effektivt kan omdanne sollys til elektricitet. I modsætning til traditionelle siliciumsolceller, der kræver en tykkere struktur, kan CIGS-solceller fremstilles i meget tynde lag, hvilket gør dem lettere og mere fleksible.

Fordele ved CIGS-teknologi

1. Høj effektivitet: CIGS-solceller har en høj konverteringseffektivitet, ofte tæt på de værdier, man ser i traditionelle siliciumbaserede solceller. Laboratorieversioner af CIGS-solceller har nået effektivitet på over 20%.

2. Fleksibilitet: CIGS-solceller kan påføres fleksible materialer, hvilket åbner for nye anvendelsesmuligheder som integration i bygninger, biler og bærbare enheder.

3. Omkostningseffektiv: Produktionen af CIGS-solceller er potentielt billigere end konventionelle solceller, da de kræver mindre materiale og kan produceres ved lavere temperaturer.

4. Æstetik og design: Tyndfilmsdesign gør det muligt at skabe solcellepaneler, der er æstetisk tiltalende og kan integreres diskret i arkitektur, hvilket er særligt attraktivt for bygningsintegrerede solceller (BIPV).

Udfordringer

Selvom CIGS-teknologi har mange fordele, står den stadig overfor udfordringer, herunder komplicerede fremstillingsprocesser og konkurrence fra andre solcelleteknologier. Derudover er tilgængeligheden af nogle af råmaterialerne, såsom indium og gallium, begrænset, hvilket kan påvirke produktionens skalerbarhed og omkostninger.

Fremtiden for CIGS

Med fortsat forskning og udvikling forventes CIGS-teknologien at spille en større rolle i solenergisektoren. Dens evne til at tilpasse sig forskellige anvendelser og dens potentielt lavere produktionsomkostninger gør CIGS til en lovende kandidat i fremtidens energimarked.

Som teknologien modnes, kan vi forvente at se flere innovative løsninger, der drager fordel af CIGS' unikke egenskaber, hvilket bidrager til en grønnere og mere bæredygtig energiforsyning.
Du er også velkommen til at trykke på linket herunder og læse lidt mere om CIGS solcellepaneler fra Green Energy. Her kan du gå lidt i dybden med solcellernes mindre CO2 aftryk på klimaet end traditionelle solceller. Du kan også læse om alle fordele og ulemper ved tyndfilmspaneler.

• CIGS solcellepaneler - effektivitet og bæredygtighed i højsædet.

Solcelleanlæg med batteri

• Forskellen på batterier til solcelleanlæg
• Solceller med batteri
• Blysyre batterier til solcelleanlæg
• Lithium-Ion batterier til solcelleanlæg
• Flydende Flow batterier - fremtidens energilagringsløsning

Tesla Powerwall 3

• Tesla Powerwall 3: fordele og ulemper ved det nye batterisystem.

• MPP Tracker på Tesla Powerwall: Optimering af solenergi

• Hvad er en MPP Tracker, og hvorfor kan det optimere produktionen af strøm fra dit solcelleanlæg?

Hvad er tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg

Tilbagebetalings tiden på et solcelleanlæg kan være svær at regne nøjagtig ud. Der er simpelthen for mange faktorer i spil, og især faktorer hvor kunden selv er i spil. Det vil sige at det jo betyder rigtig meget om man er god til at udnytte el apparaterne i huset, som ikke nødvendigvis behøver at starte på tilfældige tidspunkter. Det vil sige ting som opvaskemaskinen, vaskemaskinen, tørretumbleren mm. Ting som nemt kan times til at køre i tiden hvor solen står højest. Elpriserne har selvfølgelig også en stor betydning, for jo højere priserne er, jo mere sparer du som kunde. Vi har lavet et indlæg i bloggen der kigger mere på det. Tryk på linket og bliv klogere på de forskellige parametre.

• Hvad er tilbagebetalings tiden på et solcelleanlæg?